Kiburanga produkter

nor:den har i samarbejde med Alexandra Morgana, 1963, arkitekt m.a.a, fået et samarbejde med organisationen Kiburanga Women Self Help Group, der ligger i Kuria distriktet i Kenya. Her startede Alexandra sit samarbejde med organisationen i 2011. Alexandras idé var at give kvinderne, hvoraf de fleste er analfabeter, en indtægtsmulighed, ved at hækle plaider. Markarbejde aflønnes med 200 kes om dagen for 12 timers arbejde. Kvinderne får 1500 kes i løn for hvert tæppe, og de kan udføre arbejdet både i hjemmet og når de er ude. Det er bare at tage hæklenål og garn med i tasken. Alexandra har tidligere været frivillig på Bujoras kunsthåndværkerskole i Mwanza regionen i Tanzania. Her fra udsprang idéen om at lære kvinder i Kenya teknikken bag kunsthåndværket. "Teknikken er enkel og produktionsmidlerne, hæklenål, stoppenål og saks, er en meget lille investering for at sætte produktionen i gang i Kiburanga. De første tæpper er lavet på baggrund af en manual med hækle teknikken i en til en, så kvinderne kunne se præcist hvordan hæklingen udføres, uden at skulle læse. Jeg fremsendte garn og redskaber sammen med manualen og fik snart de første 3 plaider hjem." - Alexandra Morgana Alexandra har efterfølgende været i Kiburanga for at undervise kvinderne og finpudse teknikken. I forbindelse med nor:dens produktion, tog Alexandra til Kiburanga, for at lære teknikkerne fra sig, og ansætte flere kvinder. Siden har de fremstillet mange smukke og unikke plaider som sælges via nor:den. Plaiderne på denne side er mærket med Handmade By Kiburanga Women. Indtægten bruges til at holde nor:den´s produktion af designplaider i gang. Alexandras egne tæpper er også unika og fremstillet af garn i superkvaliteter. Det er mærket med Alex Morgana Handmade unika. Det tager 40-60 timer at fremstille et tæppe, afhængig af størrelse, teknik og garnets tykkelse. Det er fremhævet på hvert plaids, hvem der har lavet det. Alle plaidsne skal behandles på samme måde. De kan vaskes på et uld program ved højest 30 grader. Herefter kan de presses, for at de ikke krøller. Til sidst skal de lufttør. For mere information om Kiburanga Women Self Help Group. Besøg venligst websiderne: http://www.kiburanga-women.dk/85718555 og http://volunteerkenya1.weebly.com/

1 til 9 ud af 37

Sorter faldende
pr. side

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5

1 til 9 ud af 37

Sorter faldende
pr. side

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5